Vinterbadning og gigt er et emne, mange spørger til, fordi det kolde vand for nogle føles som en pause fra stive og ømme led. Kulden dæmper smertefølelsen midlertidigt, og mange vinterbadere med gigt fortæller, at de får det bedre i timerne efter et dyp. Der findes dog ikke sikre beviser for, at vinterbadning behandler selve sygdommen. Her får du et roligt overblik over, hvad man ved, og hvordan du kommer trygt gennem den mørke vinter med vinterbadning.
Hvad kulden gør ved kroppen
Når du går i koldt vand, trækker blodkarrene i huden sig sammen, og pulsen og vejrtrækningen stiger. Kroppen sætter alt ind på at holde de indre organer varme. Det er derfor, de første sekunder føles så voldsomme.
Efter kort tid falder vejrtrækningen til ro, og mange oplever en følelse af klarhed og ro. Når du kommer op igen, udvider blodkarrene sig, og huden bliver varm og rød. Det er den varme, mange beskriver som det bedste ved vinterbadning.
Kulde dæmper også nerveimpulserne fra huden og vævet i en periode. Det er den samme effekt, som når du lægger en ispose på en forstuvet ankel. Smerten forsvinder ikke, men den fylder mindre en tid.
Vinterbadning og gigt: hvad man ved, og hvad man ikke ved
Gigt er en samlebetegnelse for mange forskellige sygdomme i led og bindevæv. Slidgigt og leddegigt er de mest kendte, men de har forskellige årsager. Derfor kan man ikke sige noget, der gælder for alle med gigt.
Det, man med rimelighed kan sige, er dette:
- Kulden kan dæmpe smerte og stivhed i en periode efter badet.
- Den varme, der kommer bagefter, opleves af mange som velgørende for musklerne omkring leddene.
- Den faste rutine og det sociale fællesskab kan give mere energi og bedre humør, hvilket ofte gør smerter lettere at bære.
Det, man ikke kan sige, er, at vinterbadning bremser eller helbreder gigt. Forskningen på området er begrænset, og meget af det, der fortælles, bygger på personlige erfaringer. Det gør ikke erfaringerne forkerte, men det betyder, at du bør se vinterbadning som et supplement, ikke som behandling.
Har du leddegigt eller anden gigt, hvor immunforsvaret er involveret, bør du tale med din læge, før du begynder. Det samme gælder, hvis du har hjertekarsygdom eller forhøjet blodtryk. Kulden belaster hjertet i de første minutter, og det skal din krop kunne klare.
Sådan bruger du vinterbadning i den mørke tid
Mange starter med vinterbadning for at komme nemmere gennem de mørke måneder. De korte dage kan tappe energi og humør, og en fast aftale om at møde op ved vandet kan være det, der får dig ud af døren.
Det er sjældent selve kulden, der gør den største forskel. Det er kombinationen af frisk luft, dagslys, bevægelse og andre mennesker. Vinterbadning tvinger dig til at være ude i lyset, også når det er koldt og gråt.
Et par råd, der gør det nemmere at holde fast:
- Bad på faste dage og tidspunkter, gerne om morgenen, hvor der er lys.
- Find en makker eller en klub, så du har nogen at følges med.
- Gør det kort. To til tre minutter i vandet er rigeligt for de fleste.
- Hav varmt tøj og en varm drik klar til bagefter.
Vinterbadning kan også være en måde at få ro i hovedet på. Læs mere om, hvordan kulden kan bruges mod stress, i artiklen om vinterbadning og stress.
Vinterbadning og forkølelse
Mange vinterbadere fortæller, at de bliver mindre forkølede, efter de begyndte. Det er en udbredt oplevelse, men der findes ikke sikker dokumentation for, at vinterbadning beskytter mod forkølelse. Det kan lige så godt handle om, at aktive mennesker generelt har et godt helbred.
Det vigtigste spørgsmål er, om du må vinterbade, når du er forkølet. Her er svaret klart: Vent, til du er rask. Kroppen bruger kræfter på at bekæmpe infektionen, og kulden er en ekstra belastning. Har du feber, ondt i halsen eller føler dig sløj, skal du blive hjemme.
Er du kun let snottet og ellers i god form, kan et kort dyp være i orden. Lyt til kroppen, og gør badet kortere end normalt. Bliver du mere sløj bagefter, holder du pause, til du er helt frisk igen.
Sådan kommer du sikkert i gang
Vinterbadning er for de fleste raske voksne en tryg aktivitet, hvis du følger nogle enkle regler. Start gerne i efteråret, mens vandet stadig er forholdsvis varmt, så kroppen vænner sig gradvist til kulden.
- Bad aldrig alene. Der skal altid være en, der kan hjælpe, hvis du får det dårligt.
- Gå langsomt i vandet, og hold hovedet oppe. Spring aldrig i koldt vand.
- Træk vejret roligt og bevidst. Gisp ikke efter luft, men pust langsomt ud.
- Bliv i vandet i kort tid. Kroppen behøver ikke mere end et par minutter.
- Kom hurtigt i tørt tøj, og bevæg dig, til du er varm igen.
Mange kombinerer det kolde vand med varme bagefter. Du kan læse om fordele og forholdsregler i artiklen om vinterbadning og sauna. Skal du finde et godt sted at starte, er der en oversigt over vinterbadesteder i Danmark.
Får du brystsmerter, uregelmæssig puls eller føleforstyrrelser i forbindelse med badet, skal du søge læge.
Ofte stillede spørgsmål
Kan vinterbadning gøre gigt værre?
For de fleste gør det ikke det, men nogle oplever, at leddene bliver mere stive i kulden. Reagerer dine led dårligt på kulde, kan et kortere bad eller et varmt sted at klæde om bagefter hjælpe. Er du i tvivl, så tal med din læge eller fysioterapeut.
Hjælper vinterbadning mod forkølelse?
Det er ikke dokumenteret, at vinterbadning forebygger forkølelse, selv om mange vinterbadere oplever det sådan. Den faste rutine, frisk luft og bevægelse kan i sig selv gavne dit helbred. Men vinterbadning erstatter ikke søvn, god kost og almindelig hygiejne.
Må jeg vinterbade, når jeg er forkølet?
Vent, til du er rask, hvis du har feber eller føler dig sløj. Kulden er en belastning for kroppen, og en infektion kan trække ud, hvis du presser dig selv. Er du kun let forkølet, kan et kort dyp være i orden, men lyt til kroppen.
Næste skridt
Find en vinterbadeklub eller en badebro i nærheden og aftal med en anden at tage det første dyp sammen inden for den næste uge. Har du gigt eller en kronisk sygdom, så tag en snak med din læge først.
Skrevet af VoresPuls.