Sport · Sundhed · BevægelsesglædePlads til dit tempo

VoresPuls · Sundhed

Taber man sig af at løbe? Sådan virker motion og vægttab

Illustration: Sundhed – Taber man sig af at løbe? Sådan virker motion og vægttab

Ja, man kan tabe sig af at løbe, men kun hvis du samlet set forbrænder mere energi, end du spiser. Løb øger forbrændingen, men appetitten følger ofte med, og mange overvurderer, hvor meget en løbetur tæller. Her får du en ærlig gennemgang af, hvordan træning og vægttab hænger sammen, og hvorfor vægten måske står stille, selvom du løber.

Sådan hænger løb og energibalance sammen

Vægttab handler grundlæggende om energibalance. Spiser du mindre energi, end kroppen bruger, taber du dig over tid. Spiser du mere, tager du på. Løb påvirker kun den ene side af regnestykket, nemlig forbruget.

Når du løber, bruger kroppen energi på at flytte din vægt fremad. Jo tungere du er, og jo længere du løber, desto mere energi bruger du. Tempoet betyder mindre, end de fleste tror. En rask gåtur og en løbetur over samme distance ligger tættere på hinanden i forbrænding, end mange forventer.

Derfor taber du dig måske ikke, selvom du løber

Mange begynder at løbe, træner trofast i to måneder og oplever, at vægten står stille. Det er frustrerende, men sjældent mystisk. Der er typisk tre forklaringer.

Appetitten stiger

Kroppen registrerer, at den bruger mere energi, og for mange stiger sulten tilsvarende. Du spiser måske lidt mere til aftensmaden eller tager en ekstra mellemmad. Det behøver ikke være meget, før forbrændingen fra løbeturen er spist op igen.

Belønningen sniger sig ind

Det er nemt at tænke, at du har fortjent lidt ekstra efter en hård tur. En sodavand, en kage eller et par glas vin i weekenden kan indeholde mere energi, end du brugte på turen. Løb kan give en følelse af, at kosten ikke betyder så meget, og det er ofte her regnestykket knækker.

Du bevæger dig mindre resten af dagen

Nogle motionister bliver mere stillesiddende efter træning. Man sætter sig i sofaen, tager elevatoren og springer gåturen over, fordi dagens motion er klaret. Den daglige aktivitet uden for træningen betyder mere for forbrændingen, end de fleste er klar over.

Der er også en fjerde forklaring, som ikke handler om fedt. Når du starter med at løbe, kan kroppen holde lidt mere på væske, og musklerne kan tage lidt til. Det kan sløre et reelt fedttab på vægten i de første uger.

Hvor meget motion om dagen for vægttab

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for voksne. Det er et godt udgangspunkt for sundheden generelt, men det er ikke i sig selv en garanti for vægttab. Ønsker du at tabe dig, skal motionen kombineres med, at du spiser lidt mindre.

Mange spørger, hvor meget de skal løbe for at tabe sig. Et ærligt svar er, at der ikke findes et præcist tal, fordi det afhænger af din vægt, din kost og din øvrige aktivitet. Tre løbeture om ugen på 30 til 45 minutter er for mange et realistisk niveau, der kan holdes over tid uden skader.

Træning hver dag er ikke nødvendigt for vægttab, og for nybegyndere kan det give overbelastning. Det vigtigste er, at du er aktiv de fleste dage, og at løbeturene suppleres med gang og almindelig bevægelse i hverdagen.

Sådan bygger du et træningsprogram til vægttab

Et træningsprogram til vægttab skal først og fremmest være noget, du faktisk gennemfører. Her er en enkel struktur, som mange kan tage udgangspunkt i.

  1. To til tre løbeture om ugen. Rolige ture, hvor du kan tale i hele sætninger. Byg langsomt op i varighed frem for i tempo.
  2. En til to gange styrketræning. Muskler bruger energi, og styrke gør dig mere robust til at løbe. Squat, udfald og armbøjninger hjemme er rigeligt i starten.
  3. Daglig gang. Gå til indkøb, tag trappen og hold gåpauser i arbejdstiden. Det er den lette ende af regnestykket, men den løber op over en uge.
  4. En hviledag eller to. Restitution er en del af programmet, ikke en pause fra det.

Undgå at starte med både daglig løb og en stram diæt på samme tid. Det holder sjældent mere end nogle uger. Vælg ét skridt ad gangen og lad det blive en vane, før du lægger det næste til.

Kost og forventninger, der holder i længden

Motion og vægttab hænger sammen, men kosten afgør oftest, om vægten flytter sig. Du behøver ikke en bestemt kur. For mange er det nok at skære ned på det, der tæller mest, uden at det mætter: sukkerholdige drikke, alkohol, snacks og store portioner om aftenen.

Spis rigtigt før og efter løb, men lad være med at belønne dig selv med ekstra energi, du ikke har brug for. Et almindeligt måltid med protein, grøntsager og fuldkorn er ofte nok. Vand er den bedste tørstslukker efter en tur.

Forvent et langsomt vægttab. Et halvt til et kilo om ugen er et tempo, der for mange kan holdes, uden at kroppen kæmper imod. Vej dig højst en gang om ugen og kig på tendensen over en måned frem for på enkelte dage.

Ofte stillede spørgsmål

Er vægttab med træning 3 gange om ugen realistisk?

Ja, tre træningspas om ugen er for mange et godt niveau, hvis kosten følger med. Det giver kroppen tid til at restituere og holder motivationen oppe. Effekten afhænger mere af din samlede energibalance end af antallet af træninger.

Hvad er bedst til vægttab, løb eller gang?

Løb bruger mere energi pr. minut, mens gang er skånsomt og let at gøre hver dag. For mange er kombinationen bedst: nogle løbeture om ugen og daglige gåture. Det vigtigste er, at du bevæger dig regelmæssigt over lang tid.

Hjælper træning hver dag på vægttab?

Ikke nødvendigvis. Daglig træning kan øge forbrændingen, men også øge appetitten og risikoen for skader hos nybegyndere. Let bevægelse hver dag kombineret med tre til fire egentlige træningspas er ofte en bedre balance.

Dit næste skridt

Skriv ned, hvad du spiser og drikker i en almindelig uge, uden at ændre noget. Det giver dig et ærligt billede af, hvor energien kommer fra, og hvor det er nemmest at skære lidt. Herefter kan du lægge løbeturene oven på et regnestykke, der faktisk går op. Har du brug for at komme i gang med løbet, finder du guides til begyndere under løb.

Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.