Løbesko til brede fødder skal give plads til forfoden uden at hælen sidder løst. Mange løbere med brede fødder køber en større størrelse og får sko, der er for lange i stedet for bredere. Denne guide viser dig, hvad du skal kigge efter i skoen, og hvordan forskellige snørebindinger kan få et par sko til at passe langt bedre.
Sådan ved du, om du har brede fødder
Brede fødder viser sig ofte som tryk på ydersiden af lilletåen eller på storetåens led. Du kan også opleve, at skoen føles stram over forfoden, selv om der er plads foran tæerne. Nogle får vabler på siderne af foden eller sorte tånegle efter lange ture.
En enkel test er at tage indlægssålen ud af skoen og stille dig på den. Hvis foden hænger tydeligt ud over kanten på siderne, er skoen sandsynligvis for smal. Fødder bliver ofte lidt bredere med alderen og under lange løbeture, hvor de hæver en smule.
Husk også, at de to fødder sjældent er helt ens. Vælg altid sko efter den største fod.
Hvad kendetegner en bred løbesko
En bred løbesko har en bredere læst, altså den form skoen er bygget over. Mange producenter laver de samme modeller i flere bredder, ofte markeret med bogstaver som D, 2E eller 4E. Standardbredden for herresko er typisk D, og for damesko er den typisk B. Spørg i butikken, hvad der findes i din størrelse.
Kig efter disse ting, når du prøver løbesko til brede fødder:
- Tæerne kan sprede sig frit, uden at overdelen strammer på siderne.
- Der er cirka en tommelfingerbredde mellem den længste tå og skoens spids.
- Hælen sidder fast, selv når du går på tæerne.
- Overdelen er blød og eftergivende over forfoden.
- Skoen føles god med det samme. Løbesko skal ikke gås til.
Prøv altid sko sidst på dagen, hvor fødderne er størst, og brug de strømper, du løber i. Løb nogle skridt i butikken, hvis det er muligt.
Fire måder at binde snørebånd på, der ændrer pasformen
Snørebåndene er det mest oversete værktøj i skoskabet. Med den rigtige binding kan du give mere plads i forfoden, låse hælen eller lette tryk over vristen. Her er fire metoder, som mange løbere har gavn af.
1. Parallel snøring giver plads til den brede forfod
Ved parallel snøring løber snørebåndet lige over skoen fra hul til hul i stedet for i kryds. Det fordeler trykket jævnt og giver forfoden mere plads. Start med at føre snørebåndet lige over de nederste huller. Før derefter den ene ende op gennem næste hul på samme side og lige over til den modsatte side. Gentag skiftevis med hver ende, så hvert kryds erstattes af en lige linje.
2. Spring et par huller over
Den enkleste metode af alle. Snør skoen som normalt, men spring de huller over, der sidder lige over det sted, hvor det strammer. Har du en bred forfod, springer du typisk det andet og tredje hul fra bunden over. Snørebåndet føres så videre til næste hul, og skoen bliver løsere præcis der, hvor du har brug for det.
3. Hællås til en løs hæl
Bred forfod og smal hæl er en almindelig kombination. Her hjælper en hællås, der også kaldes løberknuden. De fleste løbesko har et ekstra hul øverst, som sjældent bliver brugt. Sådan gør du:
- Snør skoen som normalt op til det næstøverste hul.
- Før hver ende op gennem det øverste hul på samme side, så der dannes en lille løkke.
- Kryds enderne, og før hver ende gennem løkken på den modsatte side.
- Træk til, så ankelpartiet lukker om hælen, og bind som normalt.
Hælen sidder nu fast, uden at du behøver at stramme resten af skoen. Det kan reducere gnidning og vabler bag på hælen.
4. To-zone snøring til fødder med flere behov
Her deler du skoen i to zoner med to korte snørebånd eller ved at binde en knude midt på snøringen. Den nederste del over forfoden snøres løst, og den øverste del over vristen snøres fastere. Metoden er nyttig, hvis du både har brede fødder og ønsker en fast sko omkring anklen.
Sko med høj vrist og snørebånd der ikke skal bindes
Har du høj vrist, oplever du ofte tryk eller sovende fornemmelse oven på foden. Det skyldes, at snørebåndet presser ned på sener og blodkar. Her hjælper det at springe hullerne over midt på vristen, så trykket fordeles til siderne. Vælg også sko med en blød, polstret tunge.
Snørebånd der ikke skal bindes, er elastiske snørebånd med en lille lås. De findes i de fleste sportsbutikker og gør skoen nem at tage af og på. Elastikken giver efter, når foden hæver på lange ture, hvilket kan være behageligt for brede fødder. Til gengæld låser de hælen mindre fast end en almindelig binding, så de passer bedst til rolige træningsture.
Uanset binding gælder en regel: Snørebåndene skal holde foden på plads, ikke presse den sammen. Sover foden, er skoen snøret for stramt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan binder man snørebånd, så løbesko ikke går op?
Brug en dobbelt knude, eller bind sløjfen og før derefter den ene løkke en ekstra gang gennem knuden, før du strammer. Runde snørebånd går lettere op end flade. Er problemet gentaget, kan et par flade snørebånd løse det.
Skal jeg købe en bred løbesko eller bare en større størrelse?
Vælg en bred løbesko, hvis du kan få den. En større størrelse gør skoen længere, ikke nødvendigvis bredere, og en for lang sko kan give ustabilitet og sorte tånegle. Findes modellen ikke i bred udgave, kan parallel snøring hjælpe et stykke ad vejen.
Hvornår skal jeg søge hjælp til smerter i foden?
Gør det ondt i foden, selv efter du har skiftet sko og justeret snøringen, kan det handle om andet end pasformen. Søg læge eller fysioterapeut, hvis smerten er stærk, varer over et par uger, eller hvis du får føleforstyrrelser i foden eller tæerne.
Dit næste skridt
Tag dine nuværende løbesko frem og prøv en hællås i aften. Det tager to minutter, og du mærker forskellen på næste løbetur. Læs også vores artikel om at undgå løberknæ, hvis skiftet til nye sko giver ømhed i knæene.
Skrevet af VoresPuls.