Redningsøvelser i kajak er den vigtigste forsikring, du kan tage med på vandet. Kæntrer du langt fra land, er det evnen til at komme op i kajakken igen, der afgør, om en dukkert bliver en anekdote eller en farlig situation. Her gennemgår vi, hvilke redninger du bør kunne i turkajak, hvordan du træner dem, og hvornår du bør gentage dem.
Hvorfor redningsøvelser er en del af at ro kajak
De fleste kæntringer sker ikke i høje bølger, men i overraskende situationer: et pludseligt vindstød, en bølge fra en båd eller et øjebliks uopmærksomhed, mens man tager kameraet frem. Når det sker, er der ikke tid til at læse en manual. Bevægelserne skal sidde i kroppen.
En turkajak er lang, smal og relativt stabil på fladt vand, men den vender ikke selv, og den er svær at komme op i uden teknik. Samtidig er vandet omkring de danske kyster koldt store dele af året, og kulden tager hurtigt kræfterne. Jo hurtigere du er oppe igen, jo bedre.
Derfor kræver mange kajakklubber, at du kan gennemføre bestemte redninger, før du bliver frigivet til at ro på egen hånd. Det er ikke bureaukrati, men erfaring fra mange års roning.
De redninger, du bør kunne i turkajak
Der findes mange varianter, men nogle få grundøvelser dækker langt de fleste situationer.
Kæntring og udstigning
Alt begynder med at kunne vende rundt og komme ud af kajakken kontrolleret. Du skal kunne finde spraydeckets strop, trække det af, skubbe dig ud og komme op til overfladen med fat i både kajak og pagaj. Det lyder enkelt, men første gang er det for mange en grænseoverskridende oplevelse.
Makkerredning
Makkerredningen er den redning, du oftest vil bruge på tur. En makker lægger sig op langs din kajak, hjælper med at tømme den og holder den stabil, mens du kravler op igen. Den er hurtig og sikker, når begge kender rollerne. Læs den detaljerede gennemgang i guiden til makkerredning i kajak.
Dobbelt makkerredning
Er I flere på vandet, kan to hjælpere gøre redningen endnu mere stabil. Dobbelt makkerredning er især nyttig i bølger, eller hvis den kæntrede er træt eller kold og har brug for ekstra støtte.
Selvredning
Ror du alene, eller er makkeren langt væk, skal du kunne komme op selv. Den mest udbredte metode er med pagajflyder, hvor pagajen bruges som en udrigger, der stabiliserer kajakken, mens du kravler op. Du finder trinene i artiklen om selvredning i kajak.
Tømning
En kajak fuld af vand er tung og ustabil. Du bør kunne tømme kajakken både med hjælp fra en makker og med pumpe, mens du sidder i den.
Sådan træner du redningsøvelser trin for trin
Redninger læres bedst i små bidder, hvor hvert trin sidder, før du går videre.
- Start på lavt vand tæt på land. Vælg en rolig dag, gerne i sommerhalvåret, og et sted, hvor du kan bunde.
- Øv kæntring og udstigning først. Gentag, indtil det føles roligt at hænge med hovedet nedad og finde stroppen.
- Læg rollerne fast i makkerredningen. Øv både som den, der redder, og som den, der bliver reddet.
- Gå videre til selvredning. Den kræver mere balance og tager længere tid, så tag den, når de andre sidder.
- Flyt gradvist ud på dybere vand. Til sidst øver du i let vind og små bølger, som du kan møde på en almindelig tur.
Tal om, hvad der gik godt og skidt efter hver runde. Ofte er det små ting som håndens placering eller kajakkens vinkel, der gør forskellen mellem en hurtig redning og en, der trækker ud.
Hvornår og hvor ofte du bør øve
Redningsøvelser er ferskvare. Har du ikke øvet i et år, kan du ikke regne med, at bevægelserne sidder. Nogle gode tidspunkter er:
- Før sæsonen starter, så du er klar, inden de første lange ture.
- Når du får ny kajak eller nyt udstyr. En anden cockpitstørrelse eller et nyt spraydeck kan ændre, hvordan udstigningen føles.
- Før en større tur, især hvis den går langs åben kyst eller over åbent vand.
- Løbende i sæsonen, gerne som en fast del af klubaftener.
Ror du om vinteren, gælder særlige hensyn. Koldt vand gør alt sværere, og øvelser bør kun ske i tørdragt, tæt på land og med andre til stede. Læs mere om vinterroning, før du planlægger.
Udstyr og sikkerhed under øvelserne
Selv øvelser skal foregå sikkert. Brug altid redningsvest, og hav det udstyr med, som du også ville have på tur: pumpe, pagajflyder og en måde at tilkalde hjælp på. Se listen over sikkerhedsudstyr til havkajak.
Øv aldrig alene, heller ikke selvredning. En person i land eller i en kajak ved siden af kan gribe ind, hvis noget går galt. Klæd dig efter vandtemperaturen, ikke efter luften, og stop i god tid, før du bliver kold. Kulde påvirker både finmotorik og dømmekraft.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke redningsøvelser skal jeg kunne for at ro alene?
Som minimum bør du beherske kæntring med udstigning, makkerredning i begge roller og en selvredning med pagajflyder. Du bør også kunne tømme kajakken og komme i land med den, hvis en redning mislykkes. Mange klubber har egne krav, så spørg der.
Hvor ofte skal jeg træne redningsøvelser i kajak?
Der er ingen fast regel, men mange ror med fordel øvelserne igennem ved sæsonstart og et par gange i løbet af sommeren. Er du ny, er hver anden uge ikke for meget i starten. Det vigtige er, at du ikke lader en hel sæson gå uden.
Kan jeg lære redningsøvelser uden at være med i en klub?
Det er muligt at læse sig til teknikkerne, men de er meget lettere at lære med en erfaren person ved siden af. Klubber og kurser giver desuden adgang til makkere at øve med. Vil du ro selv, så find som minimum en kammerat, der også vil lære.
Dit næste skridt
Aftal en dag med en makker i den kommende uge, hvor I begge kæntrer med vilje på lavt vand og øver makkerredning i begge roller. Det er den ene øvelse, der gør den største forskel på tur.
Skrevet af VoresPuls.