
Når du skal vælge pagaj, er længden det vigtigste, og den afhænger af din højde, kajakkens bredde og den måde, du ror på. Derefter kommer bladets form, skaftets udformning og materialet, som tilsammen afgør, hvor tung og hvor behagelig pagajen føles efter en times roning. Denne guide gennemgår valgene ét ad gangen, så du kan finde en pagaj, der passer til dig og din kajak.
Længden er det første, du skal have på plads
En pagaj, der er for lang, føles tung i taget og gør det sværere at holde en jævn takt. En pagaj, der er for kort, får dig til at læne dig fra side til side og slå knoerne mod kajakkens sider. Begge dele slider på skuldre og håndled i længden.
Tre ting bestemmer længden:
- Din højde og din siddestilling, eller mere præcist længden af din overkrop og hvor højt du sidder i kajakken, fordi du ror siddende.
- Kajakkens bredde. Jo bredere den konkrete kajak er, jo længere pagaj skal der typisk til. Gå efter målene på din egen kajak frem for kajaktypens navn.
- Din roteknik og rostil, som beskrives i næste afsnit.
De fleste voksne ender et sted mellem cirka 210 og 230 centimeter til en slank kajak som en havkajak eller turkajak, mens brede fritids- og oppustelige kajakker ofte kræver lidt mere. Det bedste råd er at låne eller leje pagajer i forskellige længder og ro en kort tur med hver. Mange forhandlere og klubber har et udvalg, du kan prøve.
Høj eller lav rostil
Rostil handler om, hvor højt du holder pagajen, når du ror.
Høj rostil
Ved høj rostil holder du den øverste hånd omkring øjenhøjde, og bladet går i vandet tæt på kajakken. Stilen giver kraftfulde tag og bruges til hurtigere roning og korte, intense ture. Den passer typisk til en lidt kortere pagaj med større blade.
Lav rostil
Ved lav rostil holder du hænderne lavere, ofte under skulderhøjde, og bladet går i vandet i en fladere vinkel længere fra kajakken. Stilen er mere afslappet og skåner skuldrene på lange ture. Den passer typisk til en lidt længere pagaj med smallere blade.
Vælg pagaj efter den stil, du faktisk bruger, ikke efter den, du tror, du burde bruge.
Bladets form og størrelse
Bladet er den del af pagajen, der møder vandet, og formen påvirker både kraft og komfort.
- Store blade giver meget fremdrift pr. tag, men kræver også mere kraft og belaster skuldre og albuer mere.
- Små blade giver mindre modstand pr. tag, så du ror med højere frekvens og mindre kraft. Det er ofte det bedste valg til lange ture og til roere, der vil skåne led og sener.
- Asymmetriske blade, hvor den ene kant er kortere end den anden, går roligere i vandet og fladrer mindre.
- Grønlandske pagajer har lange, smalle blade i ét stykke og en helt anden teknik. De er skånsomme og elegante, men kræver lidt tilvænning.
Er du ny, eller har du tidligere haft problemer med skuldre og håndled, er et mellemstort eller lille blad ofte det mest fornuftige udgangspunkt.
Skaft, greb og vinkling
Skaftet er det, du holder i, og det er detaljerne her, der mærkes efter mange kilometer.
Lige eller kroget skaft
Et lige skaft er standarden og passer til de fleste. Et kroget skaft har bøjninger ved hænderne, som holder håndleddet i en mere neutral stilling. Det kan lette gener i håndleddene, men er ofte dyrere og kræver tilvænning.
Skaftets tykkelse
Har du små hænder, er et tyndere skaft mere behageligt og giver bedre kontrol. Prøv at holde om skaftet med et løst greb. Kan du ikke lukke hånden afslappet omkring det, er det for tykt.
Vinkling af bladene
Bladene på en delbar pagaj kan vinkles i forhold til hinanden. Vinklede blade giver mindre vindmodstand på det blad, der er i luften, men kræver, at du drejer skaftet i hvert tag. Uvinklede blade er nemmere at lære med. Start uvinklet eller med lille vinkel, og eksperimentér, når teknikken sidder.
Materiale og vægt
Vægten er den faktor, du mærker tydeligst på en lang tur. Hvert tag løfter pagajen, og små forskelle bliver til mange kilo i løbet af en dag.
- Aluminiumsskaft med plastblade er billigst og holdbart, men tungt og koldt at holde om.
- Glasfiber er lettere og mere behageligt og er et godt valg for de fleste motionister.
- Carbon er lettest og stivest, men også dyrest. Den lave vægt gør pagajen lettere at løfte tag efter tag, og stivheden gør den mere direkte at ro med, men materialet giver ikke i sig selv mere fremdrift. Stivheden kan desuden mærkes i leddene, hvis bladene samtidig er store.
- Træ er varmt at holde om og bruges især til grønlandske pagajer.
Vælg pagaj efter, hvor meget du ror. Ror du hver uge, er en let pagaj ofte den investering, der gør størst forskel for glæden ved at ro. Den hører med i overvejelserne, når du sammensætter dit kajakudstyr, og valget hænger naturligt sammen med, hvilken af de forskellige kajaktyper du ror i.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om min pagaj er for lang?
Typiske tegn er, at taget føles tungt, at du har svært ved at holde en jævn takt, og at du bliver øm i skuldre og nakke. Bladet går ofte kun delvist i vandet. Ror du med en stejl, høj rostil, passer en kortere pagaj som regel bedst, mens en lav rostil trives med en længere. Prøv en kortere pagaj, og mærk om taget bliver lettere.
Skal jeg vælge pagaj med delbart skaft?
Et delbart skaft gør pagajen nem at transportere og lader dig justere vinkling og ofte også længde. For de fleste motionister er fordelene større end ulemperne. Et udelt skaft er lidt stivere og lettere, men mindre fleksibelt.
Hvad gør jeg, hvis jeg får ondt i håndleddene af at ro?
Tjek først, om du holder for hårdt om skaftet, og om pagajen er for lang eller bladene for store. Et kroget skaft og et mindre blad kan hjælpe mange. Varer smerten ved i flere uger, eller får du føleforstyrrelser, bør du tale med en læge eller fysioterapeut. Vores guide til at ro kajak uden skader gennemgår de mest almindelige belastninger.
Næste skridt
Find en klub eller forhandler, hvor du kan prøve to eller tre pagajer med forskellig længde og bladstørrelse. Ro en kort tur med hver, og læg mærke til, hvilken der føles lettest i skuldrene efter et kvarter. Det er en bedre rettesnor end nogen tabel.
Skrevet af VoresPuls.