
Et gedebukkestyr giver dig tre grundgreb, og det er skiftet mellem dem, der gør styret så behageligt på lange ture. Mange nye landevejscyklister holder det samme sted hele turen og får ømme hænder, stive skuldre og dårlig kontrol på nedkørsler. Her får du en gennemgang af grebene, hvornår du bruger hvert af dem, og hvordan styret skal passe til dig.
Hvad er et gedebukkestyr
Et gedebukkestyr er det bøjede cykelstyr, du kender fra racercykler og gravelcykler. Navnet kommer af formen, hvor de to ender bøjer nedad og bagud som horn.
Styret har en flad overdel, en overgang op mod bremsegrebene og en bøjet nederste del, som kaldes bukken. Bremsegreb og gearskifter sidder samlet i én enhed, der er monteret på overgangen. Det gør, at du kan bremse og skifte gear fra to af de tre greb uden at flytte hænderne.
Formålet med et gedebukkestyr er ikke først og fremmest at ligge lavt. Det er at kunne variere din stilling. Det aflaster hænder, nakke og ryg, og det giver dig en lav og stabil stilling, når farten er høj.
De tre greb på styret
Oven på styret
Her holder du på den flade del af styret tæt på frempinden. Overkroppen er oprejst, brystet er åbent, og det er let at trække vejret. Grebet er behageligt på lange, rolige stræk og på stigninger, hvor du sidder ned og træder i roligt tempo.
Ulempen er, at bremserne er langt væk. Brug derfor ikke dette greb i trafik, i gruppe eller på nedkørsler, hvor du kan få brug for at bremse hurtigt.
På bremsegrebene
Dette er det greb, de fleste bruger mest. Hænderne ligger oven på bremsegrebenes gummihætter, og fingrene kan nå både bremse og gearskifter. Stillingen er en mellemting mellem oprejst og lav, og den passer til det meste af en almindelig tur.
Sørg for, at tommelfingeren ligger på indersiden af grebet, så hånden ikke kan glide frem over styret ved et hul i vejen. Det er en lille vane, som giver meget sikkerhed.
Nede i bukken
Her holder du i den nederste, bøjede del af styret. Stillingen er lav, tyngdepunktet ligger tættere på vejen, og du har det bedste greb om bremserne. Det er grebet til nedkørsler, høj fart, modvind og spurter.
Mange bruger bukken for lidt, fordi de synes, den er ubehagelig. Ofte skyldes det, at styret sidder for lavt eller for langt fremme. Er indstillingen rigtig, bør du kunne ligge i bukken i flere minutter ad gangen uden at spænde i nakken.
Sådan holder du rigtigt på styret
Uanset greb gælder nogle få principper. Hold albuerne let bøjede, så de kan tage stød fra vejen. Låste albuer sender hvert bump direkte op i skuldre og nakke.
Hold styret med et løst greb. Et hårdt greb spænder underarme og skuldre og gør dig hurtigere træt. Sænk skuldrene væk fra ørerne, og lad hovedet være i forlængelse af ryggen.
Skift greb ofte. En god vane er at flytte hænderne hver gang, terrænet skifter, og mindst hvert kvarter på lange, flade stræk. Det holder blodet i gang i hænderne og fordeler belastningen.
Undgå at hvile hele overkroppen på hænderne. Vægten skal bæres af sadlen og af din core, ikke af håndfladerne. Føles hænderne overbelastede, er det ofte et tegn på, at sadlen hælder for meget fremad, eller at styret sidder for langt væk.
Bredde, form og vinkel på et gedebukkestyr
Styrbredden måles typisk i centimeter fra midte til midte af de to ender, men nogle mærker måler fra yderkant til yderkant. Tjek derfor altid, hvordan producenten måler. En almindelig tommelfingerregel er, at bredden skal svare nogenlunde til afstanden mellem dine skuldre.
Et for bredt styr trækker skuldrene ud og giver ømhed mellem skulderbladene. Et for smalt styr gør vejrtrækningen trangere og cyklen mere nervøs at styre.
Ud over bredden har et gedebukkestyr to andre mål. Reach er, hvor langt frem styret rækker fra frempinden til bremsegrebene. Drop er, hvor langt ned bukken går. Moderne styr har ofte kort reach og lavt drop, hvilket gør bukken lettere at bruge for motionister.
Vinklen betyder også noget. Den nederste del af bukken skal ligge nogenlunde vandret eller pege let nedad. Overgangen fra styr til bremsegreb skal føles som én jævn flade under håndleddet. Er du usikker, så brug en guide til indstilling af racercykel, eller få en cykelhandler til at måle dig op.
Ømme hænder og sovende fingre
Sovende fingre under cykling skyldes ofte tryk på nerverne i håndfladen. Det hjælper at skifte greb tit, at bruge handsker med polstring og at have styrbånd, der dæmper vibrationer.
Kommer smerten alligevel igen og igen, bør du kigge på hele cyklens indstilling. Ofte sidder problemet et andet sted end i hænderne. Du kan læse mere om typiske smerter ved cykling og deres årsager.
Søg læge eller fysioterapeut, hvis følelsesløsheden varer ved efter turen, hvis den kommer i hvile, eller hvis den holder ved i over et par uger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor bredt skal et gedebukkestyr være?
Bredden skal typisk svare til afstanden mellem dine skulderled. Måler du bredt, kan et lidt smallere styr give en mere aerodynamisk stilling. Måler du smalt, giver et styr i skulderbredde bedre vejrtrækning og kontrol.
Kan jeg sætte gedebukkestyr på en almindelig cykel?
Det er muligt, men sjældent enkelt. Bremsegreb og gearskifter til et gedebukkestyr er anderledes end på et lige styr, og de passer ikke altid til cyklens bremser og gear. Ofte skal flere dele skiftes, så spørg en cykelhandler, før du køber styr.
Hvorfor bliver mine hænder følelsesløse på cykelstyret?
Det skyldes som regel, at der ligger for meget vægt på hænderne, eller at hænderne står stille for længe. Prøv at skifte greb oftere, tjek sadlens hældning, og overvej polstrede handsker. Hjælper det ikke, kan styret sidde for lavt eller for langt fremme.
Dit næste skridt
Tag på en kort tur, hvor du bevidst bruger alle tre greb. Læg mærke til, hvor du føler dig mest tryg, og hvor du helst undgår at holde. Det fortæller dig, om styret passer, eller om noget skal justeres. Er du ny på landevejen, kan du også læse, hvordan du kommer godt i gang med landevejscykling.
Skrevet af VoresPuls.