Kost efter hjernerystelse handler ikke om særlige fødevarer, der heler hjernen. Det handler om at give kroppen stabile vilkår, mens den kommer sig: regelmæssige måltider, nok væske og mad, der er nem at få ned, når hovedpine, kvalme og træthed fylder. Maden erstatter aldrig hvile og lægens råd, men den kan gøre hverdagen lidt lettere at komme igennem.
Hvorfor kosten betyder noget, når hjernen kommer sig
En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, som typisk giver hovedpine, træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær og følsomhed over for lys og lyd. For de fleste varer symptomerne fra dage til få uger, men nogle oplever dem længere. Behandlingen er først og fremmest ro, gradvis tilbagevenden til hverdagen og kontakt til lægen, hvis noget ændrer sig.
Hjernen bruger en stor del af kroppens energi, også når du hviler. Når den samtidig skal hele, giver det mening at sørge for en jævn forsyning af energi, væske og næringsstoffer. Det er hele formålet med kost efter hjernerystelse. Ingen mad kan fremskynde helingen, men uregelmæssig mad og for lidt væske kan gøre symptomerne værre for mange.
Regelmæssige måltider mod hovedpine og træthed
Springer du måltider over, falder blodsukkeret, og det kan give hovedpine, uro og træthed. De symptomer minder til forveksling om hjernerystelsen selv, og det bliver svært at skelne. Derfor er faste spisetider et af de mest enkle greb, du kan bruge.
Sigt efter tre hovedmåltider og to til tre små mellemmåltider fordelt over dagen. Måltiderne behøver ikke være store, men de skal komme regelmæssigt. Har du svært ved at huske det, fordi koncentrationen er dårlig, kan en alarm på telefonen eller en pårørende hjælpe.
Byg måltiderne op om det, der mætter jævnt
- Fuldkornsbrød, havregryn, kartofler, fuldkornspasta eller ris giver energi over længere tid end hvidt brød og kager.
- Protein fra æg, fisk, kylling, bælgfrugter, mejeriprodukter eller nødder holder dig mæt og støtter kroppens genopbygning.
- Grøntsager og frugt bidrager med vitaminer, mineraler og fibre.
- Lidt fedt fra olie, avocado, nødder eller fede fisk gør maden mere mættende.
Væske er ofte det vigtigste
Væskemangel giver i sig selv hovedpine, svimmelhed og træthed. Har du hjernerystelse, kan du let komme til at drikke for lidt, fordi du sover meget, har kvalme eller bare glemmer det. Det kan forstærke de symptomer, du allerede har.
Stil en vandflaske eller en kande ved siden af dig, så du drikker små mængder gennem hele dagen i stedet for store portioner på én gang. Vand er det bedste valg. Mælk, tynd saft, suppe og frugt tæller også med. Læs mere om, hvordan du vurderer dit væskebehov i hverdagen.
Mad, der er let at spise ved kvalme og nedsat appetit
Kvalme og nedsat appetit er almindeligt i de første dage. Her handler det ikke om at spise perfekt, men om at få noget ind. Små portioner flere gange om dagen er lettere at få ned end store måltider.
Forslag til skånsom mad
- Havregrød, ymer eller skyr med lidt frugt
- Tørt brød, knækbrød eller rugbrød med mildt pålæg
- Kogte kartofler, ris eller pasta med en enkel sauce
- Suppe, der samtidig giver væske
- Banan, æblemos eller en smoothie
- Kold mad, hvis lugten af varm mad giver kvalme
Bliver kvalmen ved i mere end et par dage, eller kaster du op gentagne gange, skal du kontakte lægen. Det samme gælder, hvis hovedpinen bliver stærkere, eller hvis du får føleforstyrrelser, synsforstyrrelser eller bliver mere sløv.
Det, du med fordel kan skrue ned for
Nogle ting gør det sværere for kroppen at falde til ro. Dem kan du med fordel begrænse, mens du kommer dig.
Alkohol
Alkohol påvirker hjernen direkte og forstyrrer søvnen. De fleste læger anbefaler at undgå alkohol helt i den første tid efter en hjernerystelse. Spørg din egen læge, hvornår det er i orden igen.
Koffein
Kaffe, energidrikke og cola kan forværre uro, hjertebanken og søvnproblemer. Er du vant til kaffe hver dag, behøver du ikke stoppe brat, da det i sig selv kan give hovedpine. Hold dig til små mængder tidligt på dagen, og drop det, hvis du mærker, at det gør symptomerne værre.
Meget sukker og fastfood
Slik, sodavand og hvidt brød giver hurtige udsving i blodsukkeret. Det er ikke farligt, men det kan give den samme uro og træthed som at springe måltider over. Mad med fuldkorn, protein og grøntsager holder niveauet mere jævnt.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg tage kosttilskud efter hjernerystelse?
Der findes ikke faste anbefalinger om kosttilskud ved hjernerystelse. Får du varieret mad med fisk, grøntsager, fuldkorn og protein, får du som regel det, kroppen skal bruge. Overvejer du alligevel et tilskud, så tal med din læge først, så det ikke kolliderer med anden behandling.
Hvor længe skal jeg holde den skånsomme kost?
Så længe du har symptomer, giver det mening at holde fast i regelmæssige måltider, nok væske og begrænset alkohol. Når symptomerne aftager, kan du gradvist vende tilbage til din normale kost. Følg lægens plan, og lyt til kroppen, hvis noget vender tilbage.
Hvornår må jeg træne igen efter en hjernerystelse?
Det afhænger af, hvordan du har det, og hvad lægen siger. Rolig gang er ofte det første skridt, når hovedpinen tillader det. Hårdere træning og sport med risiko for slag mod hovedet skal vente, til du er symptomfri og har fået grønt lys. Se også, hvordan du kan træne med en skade uden at forværre den.
Kom i gang i dag
Fyld en flaske med vand, sæt den inden for rækkevidde, og læg en plan for dagens tre måltider og to mellemmåltider. Det er et lille skridt, men det giver kroppen det, den skal bruge, mens du venter på, at hjernen falder til ro.
Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.