Er hjernen en muskel? Nej. Hjernen består af nerveceller og støtteceller, ikke af muskelvæv, og den kan hverken spændes eller vokse i omfang som en biceps. Alligevel har sammenligningen noget for sig. Hjernen forandrer sig, når den bruges, og motion med forhøjet puls ser i forskningen ud til at være en af de ting, der påvirker den mest.
Hvorfor hjernen ikke er en muskel
En muskel er bygget af muskelfibre, der trækker sig sammen, når de får signal fra nervesystemet. Det er sådan, du løfter en arm eller tager et skridt. Musklerne bliver større og stærkere, når de belastes tungt nok og får tid til at hvile.
Hjernen er noget helt andet. Den er nervevæv og består af milliarder af hjerneceller, kaldet neuroner, samt en række støtteceller. Neuronerne sender elektriske og kemiske signaler til hinanden gennem forbindelser, der kaldes synapser. Hjernen kan ikke trække sig sammen, og den vokser ikke af at blive brugt på samme måde som en muskel.
Så når nogen spørger, om hjernen er en muskel, er det korte svar nej. Men spørgsmålet peger på noget rigtigt, nemlig at hjernen ikke er statisk.
Hvad hjernen og musklerne alligevel har til fælles
Hjernen kan tilpasse sig. Fagfolk kalder det plasticitet, og det betyder, at forbindelserne mellem hjernecellerne kan styrkes, svækkes og dannes på ny gennem hele livet. Lærer du en ny færdighed, ændrer hjernen sig fysisk for at rumme den.
Det minder om en muskel på ét punkt. Det, du bruger, bliver stærkere, og det, du ikke bruger, svækkes. Forskellen er, at hjernen ikke vokser i størrelse, men i netværk. Den bliver bedre til at sende de rigtige signaler de rigtige steder hen.
Hjernen har også et stort behov for ilt og næring. Den udgør en lille del af kropsvægten, men bruger en stor del af kroppens energi. Derfor er blodforsyningen til hjernen afgørende, og det er her, motion kommer ind i billedet.
Hvad motion med forhøjet puls gør ved hjernen
Hvad gør motion ved hjernen helt konkret? Når du træner, så pulsen stiger, pumper hjertet mere blod rundt i kroppen, også til hjernen. Det betyder mere ilt og flere næringsstoffer til hjernecellerne, både under og efter træningen.
Forskning har i mange år forbundet regelmæssig konditionstræning med bedre hukommelse, opmærksomhed og evne til at planlægge. I studier er der især fokus på hippocampus, et område dybt i hjernen, der er vigtigt for hukommelse. Forskere har også interesseret sig for signalstoffer, som frigives i kroppen under motion, og som ser ud til at støtte dannelsen af nye forbindelser mellem hjernecellerne.
Det er vigtigt at holde forventningerne rolige. Motion gør dig ikke automatisk klogere, og en løbetur erstatter ikke læsning eller søvn. Men som en fast vane kan motion med høj puls give hjernen bedre vilkår for at arbejde. Vil du dybere ned i, hvordan det hænger sammen med hukommelse og indlæring, kan du læse artiklen om motion, hjernen, hukommelse og læring.
Sådan træner du med hjernen for øje
Du behøver ikke træne på en særlig måde for at gavne hjernen. Det vigtigste er, at pulsen kommer op, og at du gør det regelmæssigt. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for voksne, og det er et godt udgangspunkt.
Her er nogle former, der hver især løfter pulsen på forskellig vis.
Rolig konditionstræning
Løb, cykling, svømning og rask gang i et tempo, hvor du bliver forpustet men stadig kan tale, er kernen. Det er den type træning, der oftest indgår i forskningen om hjernen. Sigt efter 30 til 45 minutter ad gangen, tre til fem gange om ugen.
Intervaller med høj puls
Korte perioder med højere intensitet giver hjertet et større arbejde og pulsen et tydeligt løft. Det behøver ikke være hårdt hver gang. En til to gange om ugen er rigeligt for de fleste. Artiklen om intervaltræning viser forskellige måder at gøre det på.
Bevægelse, der kræver koordination
Boldspil, dans og MTB på teknisk spor kombinerer puls med beslutninger og koordination. Hjernen skal arbejde samtidig med kroppen, og det ser ud til at være en god kombination. Det er også ofte sjovere, og så holder vanen længere.
Bruger du pulsur, kan du få en fornemmelse af, hvor hårdt du arbejder, i artiklen om pulszoner til løb.
Hjernegymnastik for ældre: Krop og hoved sammen
Hjernegymnastik for ældre forbindes ofte med kryds og tværs, sudoku og hukommelsesspil. Den slags opgaver kan holde hovedet i gang, men de erstatter ikke fysisk aktivitet. Forskningen peger på, at kombinationen af krop og hoved er det, der giver mest.
For ældre er den gode nyhed, at det ikke kræver hård træning. Rask gang, cykling, svømning eller gymnastik på hold kan løfte pulsen nok. Det sociale element i holdtræning er et ekstra plus, fordi samvær og samtale også stimulerer hjernen.
Er du over 65 og ny til motion, så start med gang og byg langsomt op. Har du hjerteproblemer eller anden sygdom, bør du tale med din læge, før du begynder på træning med høj puls.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man træne hjernen ligesom en muskel?
Ikke helt på samme måde, men princippet ligner. Hjernen styrker de forbindelser, der bruges, og svækker dem, der ikke bruges. Fysisk aktivitet med forhøjet puls og nye mentale udfordringer er de to ting, der ser ud til at gøre størst forskel.
Hvad gør motion ved hjernen på kort sigt?
Mange oplever, at de tænker klarere og har mere overskud i timerne efter en træning. Det hænger blandt andet sammen med øget blodgennemstrømning og de signalstoffer, der frigives under motion. Effekten er midlertidig, men den kan bruges, fx før en opgave, der kræver koncentration.
Hvor høj skal pulsen være for at gavne hjernen?
Der findes ikke ét rigtigt tal. Det meste af forskningen bygger på moderat konditionstræning, hvor du bliver forpustet uden at være udkørt. Hårdere intervaller kan supplere, men regelmæssighed betyder mere end intensitet.
Dit næste skridt
Læg tre ture ind i kalenderen i næste uge, hvor du er forpustet i mindst 30 minutter. Det kan være rask gang, løb eller cykling. Hold fast i det i en måned, og læg mærke til, om du oplever forskel i koncentration og overskud.
Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.