Ondt i hjertet ved stress er noget, mange oplever som en trykken eller stikken i brystet, ofte sammen med hjertebanken og uro. Det skyldes tit spændte muskler og en krop, der er i alarmberedskab, men brystsmerter kan også komme fra hjertet selv. Derfor skal du kende både de almindelige tegn på stress og de signaler, der kræver hjælp med det samme. Her får du et overblik.
Ondt i hjertet ved stress: hvad sker der i kroppen
Stress er kroppens svar på pres. Når hjernen opfatter en trussel eller en opgave, der er for stor, frigiver kroppen stresshormoner som adrenalin og kortisol. Pulsen stiger, blodtrykket går op, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne spænder. Det er nyttigt, når du skal reagere hurtigt, men ikke, når det står på dag efter dag.
Ondt i hjertet ved stress kommer ofte fra netop den spænding. Musklerne i brystkassen, mellem ribbenene og omkring skuldrene bliver stramme, og det kan mærkes som en trykken bag brystbenet. Hurtig og overfladisk vejrtrækning kan give en stikkende fornemmelse og en følelse af ikke at kunne få luft nok.
Hjertebanken er også almindeligt. Du mærker, at hjertet slår hårdt eller hurtigt, selv om du sidder stille. Det er ubehageligt, men hos raske mennesker er det som regel udtryk for alarmberedskabet og ikke for en sygdom i hjertet.
Når brystsmerter kræver hjælp med det samme
Ingen kan selv afgøre med sikkerhed, om brystsmerter kommer fra stress eller fra hjertet. Derfor skal nogle symptomer altid tages alvorligt, uanset hvor presset du er i hverdagen.
Ring 112, hvis du oplever:
- Pludselige, trykkende eller snørende smerter i brystet, som varer ved
- Smerter, der breder sig til arm, hals, kæbe eller ryg
- Brystsmerter sammen med åndenød, koldsved, kvalme eller svimmelhed
- Smerter, der kommer ved anstrengelse og aftager i hvile
Er smerterne mildere, men kommer igen og igen, skal du bestille tid hos din læge. Det gælder også, hvis du har kendt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller diabetes. Lægen kan undersøge hjertet og udelukke, at der er noget galt. Først derefter giver det mening at arbejde med stress som årsag.
Fysiske tegn på stress
Stress viser sig i hele kroppen, ikke kun i brystet. Symptomerne er forskellige fra person til person, men disse går ofte igen:
- Hovedpine og spændinger i nakke og skuldre
- Hjertebanken og indre uro
- Trykken i brystet eller besvær med at trække vejret dybt
- Ondt i maven, kvalme eller ændret afføring
- Søvnproblemer, både med at falde i søvn og med at sove igennem
- Træthed, som ikke forsvinder efter en nats søvn
- Hyppige infektioner, for eksempel forkølelser, der hænger ved
Hvilepulsen kan også ændre sig. Mange oplever, at pulsen om morgenen ligger højere end normalt i perioder med pres. Kender du dit normale niveau, kan et pulsur derfor være et nyttigt varsel. Læs mere om, hvad der er en god hvilepuls.
Psykiske stress symptomer og ændret adfærd
De psykiske tegn på stress kan være sværere at få øje på, fordi de sniger sig ind.
Tanker og følelser
- Irritabilitet og kort lunte over småting
- Svært ved at koncentrere sig og at huske
- Tankemylder, især om aftenen og natten
- Tristhed, nedtrykthed eller følelsen af at være uden for sig selv
- Angst og bekymring, som er svær at slippe
Adfærd
- Du trækker dig fra venner og sociale sammenhænge
- Du dropper træningen, fordi du ikke har overskud
- Du drikker mere kaffe eller alkohol end normalt
- Du arbejder mere, men får mindre fra hånden
- Du glemmer aftaler og laver flere fejl
Stress symptomer hos kvinder og mænd ligner hinanden i høj grad, men måden, de bliver bemærket på, kan være forskellig. Nogle går til lægen med hovedpine og søvnproblemer, andre med brystsmerter og hjertebanken.
Langvarig stress: når kroppen ikke får pause
Kortvarig stress er normalt og går over, når opgaven er løst. Problemet opstår, når kroppen ikke får lov at falde til ro imellem. Langvarig stress betyder, at alarmberedskabet står tændt i uger eller måneder.
Langvarig stress er i forskning blevet forbundet med blandt andet forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser og en øget risiko for hjertekarsygdom. Det er en god grund til at reagere på symptomerne, før de bliver kroniske.
Alvorlige stress symptomer er, når du ikke længere kan overskue almindelige opgaver, når du ikke kan sove flere nætter i træk, eller når du oplever hukommelsessvigt og stærk angst. Så skal du tale med din læge.
Motion er et af de redskaber, der ofte hjælper på både krop og humør. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for voksne, og en rask gåtur tæller med. I stressede perioder er rolig bevægelse ofte bedre end hård træning, som belaster kroppen yderligere. Læs mere om, hvordan motion kan hjælpe mod stress, og hvorfor gåture kan gavne den mentale sundhed.
Ofte stillede spørgsmål
Har jeg stress, hvis jeg har ondt i brystet?
Ikke nødvendigvis. Brystsmerter kan have mange årsager, fra spændte muskler til problemer med hjerte, lunger eller mave. Har du samtidig flere af de andre tegn på stress, er det sandsynligt, at presset spiller ind. Få alligevel lægen til at undersøge dig, hvis smerterne varer ved.
Hvad er symptomerne på stress, som jeg bør reagere på?
Reager, når symptomerne varer mere end et par uger, eller når de påvirker søvn, arbejde eller familie. Hjertebanken, søvnproblemer, hovedpine, irritabilitet og koncentrationsbesvær er de tegn, flest oplever. Jo tidligere du sætter ind, jo hurtigere finder kroppen som regel ro igen.
Kan stress give varige hjerteproblemer?
Kortvarig stress gør det normalt ikke. Langvarig stress er dog i forskning forbundet med højere risiko for hjertekarsygdom, blandt andet gennem forhøjet blodtryk og dårligere vaner med søvn, mad og motion. Derfor er det klogt at tage langvarig stress alvorligt.
Dit næste skridt
Skriv i en uge ned, hvornår du mærker trykken i brystet, hjertebanken eller uro, og hvad der skete lige før. Tag noterne med til din læge. Så får I et konkret billede at tale ud fra, og du får afklaret, om hjertet er raskt.
Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.