Det er sundt nok at donere blod for de fleste raske voksne, og kroppen erstatter det tabte blod af sig selv. Væsken er tilbage inden for et døgn eller to, mens de røde blodlegemer tager nogle uger om at blive genopbygget. Det vigtigste for dig som motionist er at kende tidsplanen, så du ikke presser kroppen for hårdt lige efter en bloddonation.
Er det sundt at donere blod
For en rask person er en bloddonation ikke skadelig. Kroppen producerer hele tiden nye blodlegemer i knoglemarven, og den øger produktionen, når der mangler blod. Du bliver undersøgt hver gang, du donerer, så en donation bliver kun gennemført, hvis din blodprocent og dit helbred tillader det.
Donationen er dog ikke uden virkning. Du mister røde blodlegemer, som transporterer ilt til musklerne, og jern, som skal bruges til at bygge nye. Derfor kan nogle føle sig trætte eller forpustede i dagene efter.
Der er ikke belæg for, at man bliver sundere af at donere blod, og du skal ikke gøre det som en form for udrensning. Gevinsten ligger hos de patienter, der modtager blodet.
Hvor mange liter blod har man i kroppen
En voksen har typisk omkring fire til seks liter blod i kroppen. Mængden afhænger især af kropsstørrelse. Som tommelfingerregel udgør blodet cirka syv til otte procent af kropsvægten.
Blodet består af to hoveddele:
- Plasma, som er den flydende del og hovedsageligt er vand med salte og proteiner.
- Blodlegemer, hvor de røde blodlegemer transporterer ilt, de hvide bekæmper infektioner, og blodpladerne hjælper blodet med at størkne.
De røde blodlegemer betyder mest for din kondition. De indeholder hæmoglobin, som binder ilt i lungerne og afleverer den i musklerne, og det er hæmoglobin, der måles som blodprocent.
Hvor meget blod donerer man, og hvornår er det tilbage
Ved en almindelig bloddonation tapper man lidt under en halv liter blod. Det svarer til under en tiendedel af den samlede blodmængde hos de fleste voksne. Kroppen kan sagtens klare det tab, men den skal bruge tid på at hente det ind igen.
Genopbygningen sker i flere tempi:
- Plasma og væske er stort set tilbage inden for et døgn eller to, hvis du drikker rigeligt.
- De røde blodlegemer bliver genopbygget over nogle uger. Mange har normal blodprocent igen efter cirka fire til otte uger.
- Jerndepoterne tager længst tid og kan være flere måneder om at blive fyldt op, især hvis du donerer ofte.
Det er grunden til, at der skal gå mindst tre måneder mellem to fuldblodsdonationer i Danmark, og at kvinder må donere færre gange om året end mænd. Kvinder mister også jern ved menstruation og har derfor større risiko for lave jerndepoter. Læs mere om, hvordan det viser sig, i artiklen om symptomer på lav ferritin.
Træning og motion efter en bloddonation
Som motionist bør du planlægge donationen efter din træning. Du skal ikke træne hårdt samme dag, og mange vil mærke en nedsat ydeevne i den første uge eller to.
Samme dag
Tag den med ro resten af dagen. Undgå løb, cykling i højt tempo og tung styrketræning. Drik mere væske, end du plejer, og spis et ordentligt måltid. Rejs dig langsomt, hvis du føler dig svimmel. Du kan læse mere om, hvor meget du bør drikke, i artiklen om væskebehov.
De første dage
Rolig gang og let træning er som regel fint efter et par dage. Hold tempoet lavere, end du plejer, og hold øje med, om du bliver usædvanligt forpustet eller får hjertebanken. Det er tegn på, at kroppen stadig mangler ilttransport.
De første uger
Kondition og udholdenhed kan være nedsat, indtil de røde blodlegemer er genopbygget. Har du et løb eller et cykelløb, du har trænet til, så donér ikke blod i de sidste uger op til. Læg i stedet donationen i en periode med rolig træning, hvor kroppen alligevel skal restituere. Se også artiklen om restitution.
Kosten hjælper
Jernrig kost gør det lettere for kroppen at bygge nye røde blodlegemer. Kød, indmad, bælgfrugter, fuldkorn og grønne grøntsager bidrager alle med jern. C-vitamin fra frugt og grønt sammen med måltidet kan hjælpe kroppen med at optage jern fra planterne.
Hvem kan blive bloddonor
I Danmark kan man blive bloddonor, hvis man er mellem 17 og 65 år, vejer mindst 50 kilo og er rask. Er man under 18 år, skal forældrene give samtykke. Man må ikke donere, hvis man er syg eller har feber, og der er en række andre regler, som blodbanken oplyser om.
Før hver donation bliver din blodprocent målt med et lille stik i fingeren. Er den under den grænse, som blodbanken bruger, bliver du sendt hjem den dag, og du får typisk at vide, at du skal spise mere jernrigt eller tale med din læge.
Mænd kan som udgangspunkt donere op til fire gange om året, mens kvinder kan donere op til tre gange om året. Som aktiv motionist kan det være fornuftigt at donere færre gange om året, så jerndepoterne kan følge med.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor gammel skal man være for at donere blod?
Man skal være fyldt 17 år for at blive bloddonor i Danmark. Er man under 18 år, kræver det samtykke fra forældrene. Den øvre grænse for nye donorer er 65 år.
Hvad betyder en blodprocent på 5?
Blodprocenten er et mål for mængden af hæmoglobin i blodet og måles i millimol pr. liter. En blodprocent på 5 er klart under det normale for både mænd og kvinder og betyder, at der er blodmangel. Det er ikke muligt at donere med så lav en blodprocent, og du bør tale med din læge om årsagen.
Hvor meget blod kan man miste?
Kroppen tåler som regel et tab på omkring ti procent af blodmængden uden større problemer, hvilket er, hvad en bloddonation svarer til. Ved større tab begynder pulsen at stige, og blodtrykket falder. Et tab på over en tredjedel af blodmængden er livstruende og kræver akut behandling.
Planlæg din næste donation
Kig i din træningskalender og find en uge uden løb, konkurrencer eller hårde pas. Book donationen dér, og hold de første par dage efter rolige.
Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.