Vinterbadning er blevet folkesport i Danmark, og med populariteten følger en del påstande om, hvad kulden kan og ikke kan. Nogle af dem holder, andre er myter, og nogle er direkte farlige at tro på. Her får du de mest almindelige udsagn om vinterbadning, fakta og myter side om side, så du kan gå i vandet med realistiske forventninger og med sikkerheden i orden.
Fakta: det sker i kroppen, når du går i koldt vand
Det første, der sker, er kuldechokket. Huden registrerer kulden, og kroppen svarer med et dybt gisp og hurtig vejrtrækning. Pulsen og blodtrykket stiger, fordi blodkarrene i huden trækker sig sammen for at holde varmen inde i kroppen. Reaktionen er kraftigst i det første minut og aftager derefter.
Derfor skal du have kontrol over vejrtrækningen, før du bevæger dig ud på dybt vand. Det gisp, der kommer i sekundet, du går i, kan få dig til at sluge vand, hvis dit hoved er under overfladen.
Når du kommer op, fortsætter kroppens temperatur med at falde et stykke tid. Det kaldes afterdrop og er grunden til, at mange begynder at ryste flere minutter efter badet. Derfor bør du klæde dig på hurtigt og gå væk fra vinden, i stedet for at stå og snakke i håndklædet.
Er vinterbadning sundt? Det ved vi, og det ved vi ikke
Mange vinterbadere fortæller om bedre humør, mere energi og en følelse af ro efter badet. Det er også kendt, at kroppen vænner sig til kulden. Med tiden bliver kuldechokket mildere, og du kan være i vandet uden den samme panik.
Forskningen i de langsigtede sundhedseffekter er derimod mindre entydig, end mange tror. Der findes studier, der peger på mulige effekter på stress, humør og kroppens kuldetolerance, men mange af dem er små og bygger på personer, der i forvejen har det godt. Så svaret på spørgsmålet, om vinterbadning er sundt, er ofte: det kan det godt være for dig, men det er ikke en kur. Læs mere om vinterbadning og stress, hvis det er den vinkel, der interesserer dig.
Har du hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller åndedrætsproblemer, skal du tale med din læge, før du begynder. Kuldechokket belaster hjerte og kredsløb, og det er ikke alle, der tåler det.
Fem myter om vinterbadning, du kan glemme
Myte 1: Jo længere du er i vandet, jo bedre
Nej. Effekten af kulden kommer i de første minutter, og risikoen for nedkøling stiger, jo længere du bliver i. Et kort dyp på under et minut er rigeligt for de fleste, især i starten.
Myte 2: Vinterbadning gør dig immun over for forkølelse
Der er ikke solid dokumentation for, at vinterbadere bliver mindre syge end andre. Mange oplever det, men det kan lige så godt skyldes, at vinterbadere ofte i forvejen er aktive mennesker. Bad ikke, når du er syg eller har feber.
Myte 3: En tår alkohol varmer kroppen
Alkohol får blodkarrene i huden til at udvide sig, så du føler dig varm, mens kroppen faktisk taber varme hurtigere. Samtidig svækker det din dømmekraft i vandet. Kombinationen af alkohol og vinterbadning er en af de farligste, der findes.
Myte 4: Du skal have hovedet under for at få effekt
Nej. Det meste af kuldereaktionen kommer fra huden på kroppen. At dyppe hovedet øger risikoen for at sluge vand under gispet og for at blive forvirret.
Myte 5: Vinterbadning giver vægttab
Kulden aktiverer det såkaldte brune fedt, som producerer varme, og det bliver ofte fremhævet som en slankeeffekt. I praksis er der ikke grundlag for at forvente et vægttab af nogle korte dyp om ugen. Bad, fordi det gør dig godt, ikke for vægtens skyld.
Vinterbadning, hvor ofte og hvor længe
Der findes ingen officiel anbefaling for, hvor ofte man bør vinterbade. Mange faste vinterbadere går i to til fire gange om ugen, mens andre nøjes med en enkelt gang. Det vigtigste er, at du bader regelmæssigt, hvis du gerne vil bevare tilvænningen til kulden.
Tiden i vandet bør være kort. Start med at gå i til brystet, træk vejret roligt, og gå op igen, når du har kontrol over åndedrættet. Efterhånden kan du blive lidt længere, men de fleste holder sig under et par minutter hele vinteren. Kombinerer du med sauna, så læs om vinterbadning og sauna, så du får rækkefølgen og pauserne rigtigt.
Sikkerhed: fakta, du ikke må springe over
- Bad aldrig alene. Kuldechokket kan overraske selv erfarne badere.
- Brug en badebro eller trappe, så du kan komme op uden at kravle på is eller sten.
- Hop ikke i. Gå roligt i vandet, så du kan styre vejrtrækningen.
- Hold hovedet oppe, især de første gange.
- Tag tøj på med det samme bagefter, hue først.
- Drop badet, hvis du er syg, har drukket alkohol eller føler dig svimmel.
Læs den fulde gennemgang i guiden til sikker vinterbadning, før du går i første gang. Mangler du et sted at starte, findes der en oversigt over vinterbadesteder i Danmark.
Ofte stillede spørgsmål
Er vinterbadning sundt for alle?
Nej. Raske voksne kan for det meste vinterbade uden problemer, når de starter forsigtigt. Har du hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller astma, eller er du gravid, bør du tale med lægen først. Børn og ældre skal have kortere tid i vandet og ekstra opsyn.
Vinterbadning, hvor ofte skal man gå i for at få effekt?
Der er ikke et facit. Mange oplever de umiddelbare effekter på humør og energi allerede efter et enkelt dyp. Vil du bevare tilvænningen til kulden, hjælper det at bade mindst en gang om ugen gennem hele sæsonen.
Hvornår på året er det lettest at begynde?
Efteråret er for mange det letteste tidspunkt at begynde. Vandet er stadig forholdsvis lunt, og kroppen får lov til at vænne sig til kulden gradvist, mens temperaturen falder. Havvandet er typisk koldest sidst på vinteren, så begynder du der, skal du være ekstra forsigtig med tiden i vandet.
Dit næste skridt
Find et badested med bro og omklædning tæt på dig, og aftal med en ven, at I tager det første korte dyp sammen i den kommende uge.
Skrevet af VoresPuls.