Ja, for de fleste er det sundt at løbe. Løb styrker hjerte og kredsløb, kan hjælpe med at holde vægten og har i forskning været forbundet med bedre humør og søvn. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for voksne, og løb er en af de enkleste måder at nå det på. Det kræver dog, at du øger stille og roligt og lytter til kroppen.
Hvad er løb godt for: hjerte, kredsløb og kondition
Løb er en af de mest effektive måder at træne hjertet på. Når du løber, skal hjertet pumpe mere blod ud i kroppen, og over tid bliver det bedre til det. Mange løbere oplever, at hvilepulsen falder, og at trapper og cykelture føles lettere.
Kredsløbet får også gavn af det. Blodkarrene bliver bedre til at udvide sig, og musklerne bliver bedre til at optage ilt. Det er det, der i daglig tale kaldes bedre kondition.
Løb belaster desuden knoglerne på en måde, som cykling og svømning ikke gør. Den belastning kan være med til at holde knoglerne stærke, så længe du øger gradvist og giver kroppen tid til at tilpasse sig.
Myokiner: musklernes egne signalstoffer
Musklerne er ikke kun noget, der flytter kroppen. Når de arbejder, frigiver de små signalstoffer, som kaldes myokiner. De sendes med blodet rundt i kroppen og kan påvirke andre organer, blandt andet fedtvæv, lever og hjerne.
Forskningen i myokiner er stadig ung, og man ved ikke alt om, hvad de gør. Men de er en af forklaringerne på, at fysisk aktivitet ser ud til at påvirke så mange dele af kroppen på én gang. Det er også en grund til, at rolig, regelmæssig aktivitet tæller, selv om den ikke er hård.
Du behøver ikke løbe hurtigt for at få musklerne til at arbejde. Rolige ture, hvor du kan tale i hele sætninger, sætter også gang i musklerne. Læs mere om, hvordan motion påvirker hjernen.
Fordele ved at løbe for hovedet og humøret
Mange løbere beskriver, at hovedet bliver mere roligt efter en tur. Fysisk aktivitet har i forskning været forbundet med færre symptomer på stress og nedtrykthed, og løb er ingen undtagelse. Det er ikke en kur mod alt, men det kan være et godt supplement.
Søvnen bliver ofte bedre, når du bevæger dig regelmæssigt. Nogle sover dog dårligere, hvis de løber hårdt sent om aftenen. Prøv dig frem og flyt eventuelt de hårde ture til tidligere på dagen.
Der er også noget socialt i det. Løbeklubber og løbefællesskaber findes i de fleste byer, og en fast aftale med andre gør det lettere at komme af sted. For mange er det den del, der holder vanen i live.
Løb, vægt og stofskifte
Løb forbrænder relativt mange kalorier per minut, og det gør det til et nyttigt værktøj, hvis du vil tabe dig eller holde vægten. Men løb alene løser det sjældent. Appetitten stiger ofte, når du træner, og kosten spiller stadig den største rolle.
Ud over vægten påvirker løb kroppens evne til at håndtere sukker og fedt i blodet. Musklerne bliver mere følsomme over for insulin, når de bruges regelmæssigt. Det er en af grundene til, at fysisk aktivitet ofte indgår i rådgivningen ved forhøjet blodsukker.
Vil du bruge løb til at tabe dig, så tænk i vaner frem for kalorier. Tre ture om ugen, som du faktisk får gennemført, gør mere end ét ambitiøst program, du dropper efter to uger.
Hvornår er løb ikke sundt
Løb bliver usundt, når belastningen stiger hurtigere, end kroppen kan følge med. Muskler og hjerte tilpasser sig på uger, mens sener, ledbånd og knogler bruger måneder. Det er derfor, mange nye løbere får ondt i knæ, skinneben eller akillessene i de første måneder.
Tegn på, at du gør for meget:
- Smerter, der bliver værre under løb og ikke forsvinder inden næste tur.
- Hvilepuls, der ligger højere end normalt flere dage i træk.
- Dårlig søvn, irritabilitet og manglende lyst til at træne.
- Hyppige forkølelser og infektioner.
Har du stærke smerter, smerter der varer over et par uger, eller føleforstyrrelser, så søg læge eller fysioterapeut. Er du kronisk syg, har hjerteproblemer eller er meget overvægtig, så tal med din læge, før du begynder at løbe. Løb er stadig muligt for de fleste, men startpunktet skal tilpasses.
Får du ondt i knæene, kan du læse om løberknæ, som er en af de mest almindelige løbeskader.
Ofte stillede spørgsmål
Er løb sundt for knæene?
For de fleste ja, når belastningen øges gradvist. Brusk og led ser ud til at trives med moderat belastning, og motionsløbere har ikke generelt flere slidproblemer i knæene end folk, der ikke løber. Har du allerede en knæskade eller slidgigt, bør du tale med en fysioterapeut om, hvordan du bedst starter.
Hvor meget skal man løbe, for at det er sundt?
Der skal mindre til, end mange tror. Selv korte ture på 20 til 30 minutter et par gange om ugen ser ud til at give mange af fordelene. Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters moderat aktivitet om dagen kan dækkes af løb, gang og cykling i kombination.
Er det sundt at løbe hver dag?
Det kan det være for erfarne løbere, der holder de fleste ture rolige. For nye løbere er hviledage vigtige, fordi kroppen bygger sig stærkere i pauserne. Start med tre ture om ugen, og øg først, når det føles let.
Vil du i gang, så begynd med et gratis løbeprogram for begyndere og sæt tre løbedage i kalenderen for den kommende uge. Det er regelmæssigheden, der gør løb sundt, ikke tempoet.
Skrevet af VoresPuls.