En meniskskade er en skade på en af de to bruskskiver, der ligger som stødpuder mellem lårben og skinneben i knæet. Den viser sig typisk som smerter langs knæets kant, hævelse og en fornemmelse af, at knæet låser eller giver efter. Mange meniskskader kan behandles uden operation med aflastning og målrettet genoptræning, mens andre kræver en kikkertoperation. Her får du overblik over symptomer, årsager og behandling, og hvornår du bør søge læge.
Hvad er menisken, og hvad gør den
Hvert knæ har to menisker, en på indersiden og en på ydersiden af leddet. De er halvmåneformede skiver af brusk, som fordeler belastningen mellem lårbenet og skinnebenet.
Menisken fungerer som en stødpude og hjælper samtidig med at holde knæet stabilt. Når du løber, hopper eller drejer, tager menisken imod en stor del af kræfterne.
Den ydre del af menisken har en vis blodforsyning, mens den indre del har meget lidt. Det har betydning for, hvor godt en skade kan hele af sig selv. Skader tæt på kanten har bedre forudsætninger for at hele end skader længere inde.
Symptomer på en meniskskade
Symptomerne afhænger af, hvor stor skaden er, og hvordan den er opstået. Nogle mærker et tydeligt smæld i det øjeblik, skaden sker. Andre oplever, at generne kommer snigende over uger.
De mest almindelige tegn er:
- Smerter langs knæets inderside eller yderside, ofte værst ved drejninger og dybe bøjninger
- Hævelse, der typisk kommer i løbet af nogle timer eller det første døgn
- En følelse af, at knæet låser eller hænger fast i en bestemt stilling
- Klik eller knæk i knæet ved bevægelse
- Svært ved at strække knæet helt ud
- En fornemmelse af, at knæet er ustabilt eller giver efter
Det er vigtigt at skelne mellem en låsning og almindelig stivhed. Ved en ægte låsning kan knæet ikke strækkes helt, fordi et stykke af menisken sidder i klemme. Det er et tegn, du bør tage alvorligt.
Typiske årsager til meniskskade
Meniskskader opstår groft sagt på to måder. Den ene er en akut skade, den anden er slid over tid.
Akut skade ved vrid
Den klassiske meniskskade sker, når knæet vrides, mens foden står fast i underlaget. Det ses ofte i sport med hurtige retningsskift, fx fodbold, håndbold og skiløb. Et kraftigt vrid kan også ske i hverdagen, hvis du træder forkert eller rejser dig hurtigt fra en dyb hugsiddende stilling.
Ved akutte skader er det ikke usædvanligt, at også ledbånd i knæet er påvirket. Derfor bør et knæ med hævelse og smerter efter et vrid altid vurderes.
Slid med alderen
Med årene bliver menisken mindre elastisk og mere skrøbelig. Hos mange voksne i midten af livet og opefter kan der opstå en rift uden nogen tydelig ulykke. Nogle mærker kun lidt ømhed, mens andre får hævelse og smerter ved belastning.
Denne type skade kaldes ofte en degenerativ meniskskade. Den hænger tit sammen med begyndende slidgigt i knæet og skal behandles lidt anderledes end en akut rift hos en ung idrætsudøver.
Behandling af meniskskade
Behandlingen afhænger af skadens type, din alder, dit aktivitetsniveau og hvor generende symptomerne er. For mange er operation ikke første valg.
De første dage
Lige efter en skade handler det om at dæmpe hævelsen og skåne knæet. Aflast benet, hold det højt, når du hviler, og brug eventuelt kolde omslag på knæet i korte perioder. Du kan læse mere om brugen af kulde ved akutte skader i artiklen om isposer til skader.
Undgå dybe bøjninger, tunge løft og vrid, indtil knæet er blevet vurderet. Let bevægelse inden for smertegrænsen er som regel bedre end fuldstændig hvile.
Genoptræning
Genoptræning er hjørnestenen i behandlingen af de fleste meniskskader. En fysioterapeut kan lægge et program, der gradvist genopbygger styrke i lår og hofte, forbedrer balancen og øger knæets bevægelighed.
For degenerative meniskskader har forskning i flere tilfælde vist, at struktureret træning kan give lige så gode resultater som operation for mange patienter. Derfor anbefales det ofte at prøve et træningsforløb på nogle måneder, før en operation kommer på tale. Se også vores guide til genoptræning af knæet.
Kikkertoperation
En kikkertoperation, også kaldet artroskopi, kan komme på tale, hvis knæet låser, eller hvis symptomerne ikke bedres trods genoptræning. Kirurgen enten syr menisken sammen eller fjerner den beskadigede del.
Efter operationen følger et genoptræningsforløb, og længden afhænger af, hvad der blev gjort. Er menisken syet, skal knæet typisk skånes længere, end hvis en lille del er fjernet.
Hvornår skal du til læge
Ikke alle knæsmerter kræver et lægebesøg, men ved mistanke om en meniskskade er det klogt at få knæet undersøgt. Søg læge med det samme, hvis:
- Knæet låser, og du ikke kan strække det helt ud
- Knæet hæver kraftigt inden for få timer efter en skade
- Du ikke kan støtte på benet
- Knæet føles løst eller giver efter, når du går
Kontakt også læge eller fysioterapeut, hvis smerterne varer ved i mere end et par uger, eller hvis der er føleforstyrrelser i benet. Lægen undersøger knæet med enkelte test og kan henvise til en scanning, hvis der er behov for det.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en meniskskade hele af sig selv
Små rifter i den ydre del af menisken, hvor der er blodforsyning, kan hele med tid og aflastning. Skader længere inde har dårligere forudsætninger. Selv om selve riften ikke heler, kan symptomerne for mange aftage betydeligt med genoptræning.
Må jeg træne med en meniskskade
Det kommer an på skadens karakter og dine symptomer. Cykling, svømning og styrketræning uden dybe knæbøjninger tåles ofte godt, mens løb, hop og vrid bør vente. Tal med en fysioterapeut om, hvad der passer til dig, og læs vores råd om at træne med en skade.
Hvor lang tid tager det at komme sig efter en meniskskade
Ved konservativ behandling mærker mange bedring i løbet af nogle uger til måneder. Efter en kikkertoperation, hvor en del af menisken fjernes, er mange tilbage i normal aktivitet efter nogle uger. Er menisken syet, tager forløbet ofte flere måneder.
Kom i gang
Har du haft smerter eller hævelse i knæet efter et vrid, så book en tid hos din læge eller en fysioterapeut og få knæet undersøgt. Jo tidligere du får en vurdering og en plan, jo bedre er dine muligheder for at komme godt tilbage.
Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.