Et røntgenbillede viser knogler og er den hurtigste måde at finde ud af, om der er et brud. Skader på ledbånd, menisk, sener og muskler ses derimod bedst på en MR-scanning, mens CT-scanning især bruges til at se knogler i detaljer. Her får du overblik over, hvad de forskellige undersøgelser kan, så du bedre forstår, hvorfor lægen vælger den ene frem for den anden.
Hvad viser et røntgenbillede
Røntgenbilleder bliver taget med en svag stråling, som går gennem kroppen og rammer en plade eller en digital sensor. Knogler holder meget af strålingen tilbage og fremstår derfor lyse på billedet. Blødt væv som muskler og ledbånd lader det meste af strålingen passere og ses kun som svage skygger.
Det gør røntgenbilledet velegnet til at finde:
- Brud på knogler efter et fald eller et vrid.
- Slidgigt, hvor ledspalten er blevet smallere.
- Løse knoglestykker i et led.
- Fejlstillinger efter et tidligere brud.
Et røntgenbillede er hurtigt og billigt, og svaret kommer ofte med det samme.
Der er dog grænser. Et røntgenbillede viser ikke ledbånd, menisk eller sener. Og et træthedsbrud, som ofte rammer løbere i skinnebenet eller foden, kan være svært at se på røntgen i de første uger. Læs mere i artiklen om, hvordan et træthedsbrud gør ondt.
Hvad er forskellen på MR og CT scanning
Mange spørger, hvad forskellen på MR og CT er, fordi begge undersøgelser giver detaljerede billeder af kroppens indre. Teknikken bag er dog helt forskellig, og det afgør, hvad de hver især er gode til.
CT-scanning
CT står for computertomografi. En CT-scanner tager mange røntgenbilleder fra forskellige vinkler, mens du ligger på en briks, der kører gennem en ring. En computer samler billederne til tynde snit gennem kroppen. Undersøgelsen tager få minutter.
CT-scanning er især god til knogler og bruges ofte, når et almindeligt røntgenbillede ikke giver nok detaljer. Det kan for eksempel være ved komplicerede brud i fodled, håndled eller bækken. Fordi CT bruger røntgenstråler, er stråledosen højere end ved et enkelt røntgenbillede.
MR-scanning
MR står for magnetisk resonans. Scanneren bruger et kraftigt magnetfelt og radiobølger til at danne billeder og bruger ingen røntgenstråling. Du ligger i et rør, og undersøgelsen tager typisk længere tid end en CT-scanning.
MR-scanning er den bedste metode til at se blødt væv. Den viser ledbånd, menisk, brusk, sener, muskler og væske i led. Derfor er MR ofte førstevalget ved sportsskader, hvor et brud allerede er udelukket.
Kort sagt
- CT: hurtig, bedst til knogler, bruger røntgenstråling.
- MR: langsommere, bedst til blødt væv, ingen stråling.
Har du metal i kroppen, for eksempel en pacemaker eller visse typer implantater, skal du fortælle det, før du bliver MR-scannet. Personalet vurderer, om undersøgelsen kan gennemføres.
Hvad kan en MR scanning vise ved sportsskader
For motionister er MR-scanning ofte den undersøgelse, der giver svaret, når smerten ikke vil gå væk. En scanning af knæ er en af de mest almindelige og kan vise, om menisken er beskadiget, om korsbåndet er helt, og om der er skader på brusken.
MR kan blandt andet vise:
- Menisk- og korsbåndsskader i knæet.
- Overrevne eller overstrakte ledbånd i anklen.
- Skader på akillessenen og andre sener.
- Muskelskader som fibersprængninger.
- Træthedsbrud, også tidligt i forløbet.
- Væske og hævelse inde i et led.
Har du haft et vrid i knæet med efterfølgende hævelse og aflåsning, kan du læse mere om, hvordan en meniskskade viser sig, og hvornår en scanning er relevant.
Ultralydsscanning af sener og muskler
Ultralydsscanning bliver ofte overset, når man taler om røntgen og scanning. Her holder lægen et lille hoved mod huden, og lydbølger danner et levende billede på skærmen. Metoden er uden stråling, og du kan bevæge leddet undervejs, så lægen kan se senen arbejde.
Ultralyd er god til:
- Betændelsestilstande i sener, for eksempel i skulder, albue og akillessene.
- Fibersprængninger i læg og baglår.
- Slimsække, der er hævede.
- At guide en nål præcist ved en blokade.
Ultralyd er ikke god til at se dybt ind i et led eller gennem knogle. Derfor kan en MR-scanning stadig være nødvendig, hvis ultralyd ikke giver et klart svar.
Sådan foregår forløbet fra egen læge til svar
De fleste undersøgelser starter hos din egen læge, som undersøger dig og vurderer, om der er brug for billeder. Ved akutte skader med mistanke om brud bliver du sendt direkte til skadestuen, hvor der tages røntgenbilleder samme dag.
Ved smerter, der har varet i ugevis, sender lægen typisk en henvisning til en scanning eller til en speciallæge. Ventetiden varierer fra sted til sted. En scanning uden en klar mistanke giver ikke altid et brugbart svar, så tal med lægen først.
Når svaret kommer, gennemgår lægen billederne med dig. Spørg gerne, hvad fundene betyder for din træning. Mange skader kan trænes med under vejledning, og du kan læse mere i artiklen om at træne med en skade.
Ofte stillede spørgsmål
Hedder det skanning eller scanning?
Begge stavemåder er tilladt på dansk. Scanning med c er den mest brugte i hverdagssprog og på hospitaler, mens skanning med k er den mere fordanskede form. Du kan trygt bruge den, du er mest vant til.
Skal jeg have CT eller MR scanning af mit knæ?
Ved knæskader hos motionister er MR-scanning næsten altid det rigtige valg, fordi den viser menisk, korsbånd og brusk. CT bruges primært, hvis der er mistanke om et kompliceret brud i selve knoglen. Det er lægen, der vælger ud fra din skade.
Er røntgenbilleder farlige?
Stråledosen ved et enkelt røntgenbillede af en arm, et ben eller en fod er meget lille. Undersøgelsen bliver kun lavet, når der er en god grund til det. Er du gravid, skal du altid fortælle det, inden der tages røntgenbilleder eller laves CT-scanning.
Det næste skridt
Har du en skade, der ikke er blevet bedre efter et par uger med aflastning, så bestil tid hos din egen læge og fortæl præcist, hvornår det gør ondt, og hvad du kan og ikke kan. Det gør det lettere for lægen at vælge den rigtige undersøgelse fra starten.
Skrevet af VoresPuls. Artiklen erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering.